Med holdning, engagement og en grundlæggende fascination af menneskets livsvilkår har antropolog og filmskaber Esben Hansen i en årrække besøgt nogle af verdens sværest tilgængelige steder.

Han har rejst til det krigshærgede Afghanistan tre gange, han har boet hos det oprindelige folk harakmbut-indianerne dybt inde i Perus Amazon-jungle, og han har arbejdet i Colombias hovedstad Bogotá, der er kendt som den farligste by i verden.

Formålet med rejserne er at gå bag om avisernes sensationsprægede overskrifter og give et anderledes og nuanceret billede af dagligdagen hos de mennesker, samfund og folkeslag, som Esben Hansen har besøgt på sin vej.

På denne hjemmeside kan du finde spændende artikler fra rejserne, læse beskrivelser af de mange aktuelle foredragstilbud, og du kan se videoklip fra nogle af Esben Hansens prisbelønnede dokumentarfilm.
> > >