FOREDRAG
Esben Hansen er en garvet foredragsholder med mere end hundrede foredrag bag sig.

Hans foredrag er bygget op omkring billeder, video og musik, krydret med spændende førstehåndsberetninger fra de besøgte områder.

Fortællestilen er præget af engagement, nærvær og indsigt, hvilket giver publikum en både underholdende og lærerig oplevelse.

Foredragene tilrettelægges efter alder og målgruppe. Hvert foredrag varer mellem 1½ og 2 timer, afhængigt af ønske, og kan skræddersyes individuelle behov.

For booking eller spørgsmål skriv til info@esbenhansen.com eller ring på tlf. 61 71 95 65. Nedenfor kan du læse mere om de enkelte foredrag – eller klik her for at se arrangørernes anbefalinger.

 

En hverdag i krigens skygge
Afghanistan - en hverdag i krigens skygge
Med film, lysbilleder og afghansk musik kommer publikum med på en unik rejse til det smukke, barske og fascinerende Afghanistan. Siden 2003 har Esben Hansen besøgt landet flere gange, og i foredraget fortæller han om sine mange oplevelser. Modsat det generelle mediebillede fokuserer han ikke alene på den elendighed, som Afghanistan har været igennem de seneste tre årtier, men søger også at afdække den livsglæde, optimisme og humor, som er en del af den afghanske hverdag. Læs mere om foredraget her.


Skønhed i Kabul
For afghanske kvinder er der meget få erhverv, der tillader dem at tjene til familiens underhold, men der er dog ét. I Kabuls gader blomstrer der overalt skønhedssaloner op - betjent og bestyret af kvinder, der har det mål at fremme den afghanske kvindes skønhed. Med udgangspunkt i sin prisvindende dokumentarfilm "Kabul Skønhed" tager Esben Hansen bogstavelig talt publikum ind bag gardinerne i en afghansk skønhedssalon. Læs mere om foredraget her.
Skønhed i Kabul


Bogota
Bogotá - verdens (engang) farligste by
Colombias hovedstad Bogotá har i årtier været hjemsted for bandekrige, kidnapninger og vold, hvilket har givet byen ry som ”den farligste hovedstad i verden”. Men én mand, borgmesteren og superhelten Antanas Mockus, forandrede byen totalt ved hjælp af ganske utraditionelle metoder. Forvandlingen af Bogotá skildres i filmen ”Bogotá Change”, som Esben Hansen har været med til at lave for DR. I foredraget viser Esben Hansen klip fra filmen og beskriver den fantastiske forvandling, som verdens (engang) farligste hovedstad har gennemgået de seneste 15 år. Læs mere her.


Vesten og Resten - en antropologisk rejse i ord, billeder og film
Med ord, billeder og film tager Esben Hansen publikum med på en spændende og lærerig rejse gennem antropologiens forunderlige historie. Foredraget starter med antropologiens oprindelse - dengang, hvor folk uden for Vesten enten blev betragtet som primitive barbarer eller som ædle vilde. Og det slutter i nutidens antropologi - her er 'barbarerne' og de 'primitive' selv blevet antropologer og rejser nu til Vesten for at studere os danskere og vores underfundige levevis! Læs mere her.
Vesten og Resten


Turen går bag om Spanien
Turen går bag om Spanien
Spanien er det mest besøgte charterrejsemål i hele Europa. Landet er kendt for de smukke kyststrækninger på Costa del Sol, flamencokoncerter med sydlandsk temperament, tyrefægtning og lokale fiestaer med paella og sangria. Men bag ferieidyllens overflade gemmer der sig et andet Spanien… Antropolog og Spanien-ekspert Esben Hansen tager i dette foredrag publikum med på en anderledes rejse i ord, billeder og film til Spanien – et land, der rummer en både brutal og fascinerende historie, stolte traditioner og en spændende kultur. Læs mere om foredraget her.